VW Touareg R50

I kølvandet på R32 og R36 kommer nu R50 baseret på VWs Touareg og den i forvejen voldsomme V10 diesel. Markedet for optimering af modeller til bedre performance, har tidligere været forbeholdt uofficielle tuningsfirmaer, men efterhånden har bilfabrikanterne fået smag for selv at tilbyde tuning. Først fra VW var Golf med tilnavnet R32 og snart får Passat R36 med 300 hestekræfter premiere.

Seneste skud på stammen er en videreudvikling af Touareg.

Verdens vildeste V10
Da VW i sin tid præsenterede deres firehjulstrækker var det med den hidtil stærkeste diesel i en serieproduceret bil. Motoren yder 313 hestekræfter og et enormt moment på 750 nm. Redaktionen har tidligere test kørt V10 motoren og er enige om dens fortræffeligheder. Det er et monster, som retteligen hører hjemme i en lastbil.

Men, mere vil som bekendt have mere og de uofficielle tuningsfirmaer har for længst kastet sig over V10 motoren og fået op til 360 heste og 880 nm ud af maskineriet. Når det gælder VWs egne ingeniører og tuningstropper, så burde de snildt kunne overgå disse tal. Desværre har VW ikke officielt oplyst noget om ydelsen endnu, men mon ikke de som minimum går efter igen at kunne smykke sig med titlen af have lavet verdens stærkeste dieselmotor.

Forfinet udseende
Udvendigt vil R50-modellen, som den formentlig kommer til at hedde, blive udstyret med større hjul, et dynamisk bodykit og muligvis øget sænkning via luftaffjedringen.

Indvendigt vil der givetvis bliver kræset for interiøret, som i de øvrige R-modeller, dvs. læder, alcantara, sportsæder og alskens elektroniske isenkram.

Vi glæder os til at kunne bringe flere detaljer om denne monstertruck.

Den officielle præsentation fandt sted biludstillingen i Sydney.

Posted Under