|
Hvorfor overhovedet
lancere et nyt magasin om biler? Ja, først og fremmest fordi vi er vilde med biler. Men derudover mener vi også at der er plads til os på markedet.
Godt nok er der mange konkurrenter, men vi tror på at vi kan give brugerne noget ekstra og ikke mindst noget gratis bilstof. De fleste af vores konkurrenter har begrænsninger på det materiale som offentliggøres på nettet. Det har vi ikke. Vi eksisterer kun på nettet og alt materiale præsenteres gratis for brugerne.
Vi skriver om bilnyheder og motorstof. Vi tester og anmelder biler og udstyr. Ingen af de involverede er udlært mekanikere eller racerkørere. Vi er blot
helt almindelige mennesker, som elsker biler og godt kan lide at skrive om dem.
Ambitionen er ikke at blive et trykt magasin. Ambitionen er heller ikke at blive den største database for brugte biler til salg. Vi ønsker kort og godt at skrive om biler og hjælpe vores læsere til gode oplevelser.
Team Bil&Motor.dk
|