|
Tema: Verdens dyreste biler
Redaktionen på Bil&Motor dykker ned arkiverne i jagten på
verdens dyreste biler nogensinde. Vi bringer her en eksklusiv top 10
liste over de hidtil dyreste bilhandler.
Vil man gerne bryste sig af at have
verdens dyreste bil stående i garagen ville man i dag skulle skrive
en check på ikke mindre end 90.802.089 danske kroner. Det ville være
prisen for Bugatti Royale Kellner Coupe årgang 1931.
En anden af de helt dyre biler er en
Ferrari 330 TRI/LM Testa Rossa 1929. Den er senest solgt i maj 2007,
og prisen ville i dag være knap 52 millioner danske kroner.
Nummer 3 på listen er
det seneste salg, nemlig en Ferrari
250 Testa Rossa fra 1957, der blev solgt ved en auktion søndag den
17. maj 2009 og indbragte ikke mindre end €9.020.000. Det svarer til
67.158.410 danske kroner.
Uden for listen
I forbindelse med listens
udarbejdelse faldt redaktionen også over den klassiske Ferrari 250
GTO fra 1960erne, der blot er fremstillet i blot 39 eksemplarer.
Ifølge et vedholdende rygte blev et eksemplar af denne bil solgt til
en japansk samler for 15 millioner dollar, men dette er ikke officielt
bekræftet.
En anden bil, der ligeledes kandiderede
til en top 5 placering, var en grå racerbil fra 1939, nærmeste betegnet Auto
Union D-type. Der findes blot to eksemplarer af Auto Unions Type D,
hvor den ene tilhører en privat samler og den anden Audi-koncernen,
der blev skabt med udgangspunkt i Auto Union. Bilen blev oprindeligt
fremstillet på ordre fra Adolf Hitler, der ønskede at vise Tysklands
teknologiske formåen.
Bilen blev bygget af Ferdinand Porsche og var ekstremt avanceret for
sin tid med uafhængig affjedring på alle fire hjul og motor bag
chaufføren. Bilen er udstyret med to 3 liters V12 motorer der
tilsammen yder 485 hestekræfter og giver bilen en tophastighed på
over 300 kilometer i timen.
I februar 2007 lod
auktionshuset Christie's i Paris hammeren falde og solgte bilen for
omkring 60 millioner kroner. Handlen blev imidlertid aldrig
effektueret fordi der opstod tvivl om dele af bilens ægthed.
|