|
Suzuki
SX4 Sedan 1,6
|
27.08.2008
|
| ------------------------------------------------------------------------------------ |
|
Suzuki
laver billige biler. Det er man stolt af og der er da heller
ikke mange andre som kan konkurrere med producenten om at
lave biler, som på det danske marked kan købes til omkring
115.000 kroner for billigste model. Men hvad sker der når
Suzuki laver en bil, som koster tæt på 200.000 og dermed
blander sig med konkurrenter som måske er mindre, men som
byder på et bedre navn og højere kvalitet? Vi tog en tur i
SX4 som netop er kommet i en sedan-udgave for at finde
svaret. |
|
|
Bilen
minder i redaktionens optik om en ældre Toyota. |
|
|
SX4
- nu med kuffert
Når man køber en 4-dørs SX4 får man en bil, som først og
fremmest er 35 cm længere end 5-dørs udgaven og det giver
mulighed for et særdeles rummeligt bagagerum på hele
515 liter. Det betyder at den størrelsesmæssigt forsøger
at bide skeer med den større jobbilklasse.
Designet
som en Toyota
I vores optik minder SX4 sedan om en ældre Toyota Corolla
fra starten af 1990´erne. Designet
er med andre ord temmelig konservativt for dagens standard.
Det er givet helt bevidst, for f.eks. med Swift og den nye
Splash, viser Suzuki, at der kan puttes lidt mere spræl i
designet. Bare ikke i en SX4, som henvender sig til den
absolut konservative bilkøber.
I kabinen føler man sig hurtigt hjemme, selvom stolene ikke
støtter helt så godt, som konkurrenter i klassen.
Plastkvaliteten er også ringere end i f.eks. Kias modeller.
Dørene er lette og smækker med en plastagtig lyd. Men
alting fungerer og det er en bil helt uden dikkedarer.
Når man sidder i førersædet, vil man uværgeligt bemærke
den store A-stolpe, som er temmelig bred og udsynet reddes kun
akkurat af en integreret rude. Det er en af ulemperne ved
kabinens udformning og et problem som kendes fra mange andre
moderne biler. |
|
|
En
meget bred a-stolpe, hvor udsynet sikres af en integreret
rude. |
|
|
Komfort
En af de ting som slog de to af redaktionens testkørere,
som havde lejelighed til at køre bilen, var at den var
ualmindeligt letkørt. Gearskiftet fungerede upåklageligt;
ikke stramt og lækkert som i en Ford Focus, men hæderligt.
På landevej overrasker bilen med overraskende støjfri
kørsel. Også på motorvej kan bilen være med, men til de
mange pendlere med et stort dagligt kørselsbehov, vil der
være bedre alternativer, omend disse også koster
betydeligt mere.
Radioen betjenes let fra rattet, men det høres på lyden,
at der er sparet på både anlæg og højttalere. Musik med
tung bas, kan ganske enkelt næsten ikke gengives; det
mudrer så meget at man foretrækker helt at slukke eller
finde en radiokanal uden musik.
|
|
|
Funktionelt
eller kedeligt; døm selv. |
|
|
Udstyr
Suzuki har traditionelt formået at proppe rimeligt meget
udstyr i deres biler, selvom priserne har været lavet. Med
SX4 sedan, har man valgt kun at markedsføre en version i
Danmark. Det vil sige én motor og ét udstyrsniveau. Hvis man
vil have flere valgmuligheder skal man tage den almindelige
5-dørs model eller købe bilen som Van. I den testede GL-J
version får du el-ruder, ratbetjent radio/cd med MP3,
fjernbetjent centrallås og ikke mindst aircondition.
Sidstnævnte er ganske enkelt et must i 2008, hvis man vil
bruge bilen på varme sommerdage og fragte familien
komfortabelt afsted. Vi savner egentlig allermest en
fartpilot og regnsensor.
|
|
|
En
klassisk sedan med kuffert bagtil. |
|
|
Kun
benzin
Der findes som nævnt kun én motor i SX4 sedan, men selvom
den er benzindrevet og blot er på 1.6 liter, så gør den
arbejdet udmærket. Den føles faktisk temmelig kvik, selvom
109 heste og 145 NM ikke kan imponere nogen idag. Det er helt
sikkert at bilens lave vægt på blot 1.240 kilo spiller ind
her. Også på brændsstofforbruget, hvor vi formåede at
køre længere på literen end de officielle opgivelser.
Suzuki siger selv 14,7 km/l og vi kørte 15,3 km/l hvilket
bestemt er godkendt og ganske flot for en benzinbil. To uger
forinden havde vi kørt Ford Focus med en 2 liters diesel, som
kørte det samme.
Sikkerhedsmæssigt er man godt hjulpet med ABS med BAS (bremseassistent), EBD (Elektronisk Bremsekraft Distribution), TCS
(Traction Control System) og ESP
sammen med 6 airbags.
|
|
|
Motoren
snurrer villigt og kører imponerende 15,3 km per liter
benzin. |
|
|
Billig,
men ikke nødvendigvis dårlig
Det
er rart når pris og kvalitet følges ad. Jeg kan ikke sige, at
190.000 kroner er billigt for en bil, men i dagens Danmark er
det bestemt heller ikke dyrt.
SX4 Sedan har sine naturlige begrænsninger og hverken
interiør, sæder eller køreegenskaber giver indtryk af en
bil til en halv million. Man kan sagtens pege op og sige at
f.eks. en Ford Focus kun koster 40.000 mere for mindste model
og at det måske gav mere værdi for pengene. Men faktum er, at
sådan kan man blive ved hele tiden og dermed købe dyrere og dyrere
biler, indtil man har belånt skorstenen til en Bentley. Her
på redaktionen forholder vi os til, at hvis man med et
budgetmaksimum på 200.000 kroner leder efter en bil med 500
liter bagagerum, aircondition og plads til en familie på 5,
så kommer man ikke udenom at SX4 sedan er et udmærket
bud.
Det
er ikke nogen god bil og det er heller ikke nogen dårlig
bil. Det er et gedigent transportmiddel. Og dem er der også behov
for i den danske bilpark.
|
|
|
| Tal
og teknik |
|
Model |
Suzuki
SX4 sedan 1,6 GL-J |
|
Pris |
kr.
189.990,- ex. levering og metallak
|
|
Motortype |
4
cylindre, række |
|
Brændstof |
Benzin |
|
Træk |
Forhjulstræk |
|
Slagvolumen |
1.586
ccm |
|
Ydelse |
107
hk ved 5.600 o/min
|
|
Moment |
145
nm ved 4.000 o/min
|
|
Gearkasse |
5
trin manuel
|
|
Topfart |
180
km/t (elektronisk begrænset) |
|
0-100
km/t |
10,7
sekunder |
|
Forbrug
opgivet |
14,7
km/l (blandet kørsel) |
|
Forbrug
målt |
15,3
km/l (blandet kørsel) |
|
Bagagerum |
515
liter |
|
Køreklar
vægt |
1.240
kg |
|
Total
vægt |
1.610
kg |
|
L/B/H |
449 cm
/173 cm/154 cm |
|
Testperiode |
August
2008 |
|
Testvarighed |
7
dage |
|
Testlængde |
500
km |
|
Testvejr |
Sol,
regn, 10-20 grader
|
|
Testområde |
Danmark, motorvej, landevej,
by |
|
Standardudstyr |
4
x Elruder, fjernbetjent centrallås, el-justerbare
sidespejle med varme, ratbetjent radio med
MP3, sædevarme og aircondition. |
|
Konkurrenter |
Toyota
Auris, Citroen C3, Peugeot 207 |
|
Garanti |
3
år eller 100.000 km. 12 års garanti mod
rustgennemtæring. |
|
Vurdering |
*
* * * |
|
|
|
|