|
Honda
Accord Jazz 1.4 - test
|
23.02.2009
|
| ------------------------------------------------------------------------------------ |
|
Årets
Bil 2009
Honda vandt den eftertragtede titel som Årets Bil i Danmark
2009. Kåret af en række af branchens biljournalister og
som sådan en fagmandspris. Uden at være en del af det gode
selskab, vover vi den påstand at der var mange andre
rigtigt gode kandidater i feltet. Dermed ikke sagt at Honda
Jazz ikke har fortjent titlen, blot en konstatering af at
bilproducenterne, med nogle enkelte undtagelser, virkeligt
producerer gode biler i disse år. |
|
|

En charmetrold af en bil. |
|
|
Forbedret,
forfinet
Kampen er hård som aldrig før. Måske netop derfor er det
vigtigt introducere noget nyt. Selvom Honda Jazz
efterhånden har en del år på bagen, er der med denne bil
tale om en helt ny model. Den er større, mere rummelig,
mere økonomisk og frem for alt mere sikker at køre i end
forgængeren. På det punkt lever den op til vores ønske om
at ny modeller skal være en markant forbedring af den
foregående. Honda Jazz er en minibil, der føles som en
meget større bil. |
|
|
Førerpladsen
er godkendt - og flot for så lille en bil. |
|
|
Sikkerhed
i top
Selv for denne lille bil, er der kommet fuld
sikkerhedsudstyr med. Der er naturligvis ABS som er koblet
sammen med EBD og der er antispin og stabilitetskontrol. Med
andre ord er sikkerheden på samme højde, som meget større
biler og det giver en vis tryghed at vide. Normalt har
miniklasssen ikke været det mest trygge sted at befinde sig
ved en kollision, men teknikken hjælper aktivt med til at
undgå ulykker. Det er nok stadig smartere at sidde i en
30-tons lastbil end i en Jazz, hvis uheldet er ude og der
sker en frontal kollision, men man føler sig ikke udsat i samme grad, som vi
tidligere har oplevet det i meget små biler.
Udstyr
Den testede version hedder Comfort og indeholder el-ruder
foran, ratbetjent radio med MP3, fjernbetjent centrallås,
sædevarme og el-justerbare sidespejle. Sammen med et
velfungerende klimaanlæg, er det faktisk alt hvad man kan
forvente af i bil denne klasse og størrelse. Selv den
mindste model har aircondition, selvom man forventer at
Comfort som vi testede, bliver volumenmodellen.
|
|
|
Fra
denne vinkel kunne den ligne en Mercedes A-klasse. |
|
|
|
Højere
gearing, tak!
Vi ved det godt; en Honda motor skal have omdrejninger før
den yder sit optimale. 1.4 motoren yder da også sine 100
hestekræfter ved 6.000 o/min og det maksimale moment på 127
NM skal vi også tæt på 5.000 o/min for at finde. Med andre
ord skal denne bil have lidt pisk, før den reagerer. Det
hjælper man den til ved en lav gearing og det går ud over
komforten ved motorvejsfart. Her savner man det 6. gear til at
bringe ro over land igen.
Med undtagelse af nogle acellerationstest, kørt vi faktisk
hele testugen nogenlunde efter gearskifteindikatoren. Denne
lille høflige reminder i form af en lampe i instrumentpanelet
viser hvornår motoren er klar til et højere gear. Det er den
ret hurtigt og det betyder at den beder om 4. gear allerede
ved 40 km/t. Slutgearet i femtrinsgearet, vil motoren gerne
have når farten er stabil på 55 km/t. Herfra er der ikke
flere gear, og så er det bare at vænne sig til den stigende
motorstøj, mens bilen nærmer sig topfart.
Motoren
snurrer med hele 3.000 o/min ved 100 km/t og det er altså en tand for
højt i vores bog. Til gengæld behøver man ikke geare ned
på motorvej ved overhalinger.
De officielle forbrugstal siger 18,5 km/l og det tal bliver
svært at nå i praksis. Vi kørte 16,6 km/l som faktisk er
ganske hæderligt. Skal det være bedre, må man over til
dieselmotoren.
|
|
|
Trumfkortet
er et ualmindeligt fleksibelt bagsæde, der giver oceaner af
plads. |
|
|
Lille
men sikker
Motoren er frisk og sammen med en bilens lette størrelse,
udgør de en dynamisk duo. Næsten samme antal heste som den berømte
første Golf GTI, men man skal nu ikke forvente en lille racer
forklædt som praktisk minibil; dertil er tyngdepunktet for
højt og undervognen for blød/magelig. Alligevel er der en
god balance mellem komfort og retningsstabilitet, som er
imponerende for så lille en bil. I sagens natur kører vi i
perioder tæt på grænsen for at teste bilen ordentligt, men
den reagerer som forventet, selv ved mødet et større stykke
isglat vej midt i et blødt højresving. Vi skøjtede i sagens
natur en smule, men havde alligevel følelsen af at bilen
havde styr på begivenheder. Det var aldrig sket i
redaktørens private bil fra 1997, som mangler al den moderne
teknik til at undgå havari.
|
|
|

Man
aner det let forhøjede og buttede design, som klæder
bilen.
|
|
|
Bedre
end de bedste?
Årets bil i Danmark 2009 er som nævnt i artiklens start en
eftertragtet titel. Personligt ville vi nok have valgt en
anden vinder i det tætte opgør. Men det betyder ikke at Jazz
er en dårlig bil, så langt fra. Når
vi tager de kritiske briller på, så er der reelt kun en
enkelt ting, som vi ikke var helt begejstrede for og det var
den lave gearing og deraf høje støjniveau ved motorvejsfart.
Garantien
er god med 3 år, som dog er begrænset af 100.000 km, og
selvom det er en lille bil, tror vi faktisk en del pendlere
vil vælge den til længere stræk også. Så ville det være
rart at garantien var uden km-begrænsning.
Efter
en uge i den lille Honda Jazz er der to ting som står
tilbage. For det første føles det ikke som en lille bil. For
det andet føles den på mange områder som en rigtig Honda,
selvom det er modelprogrammets mindste. Man kan kende flere
elementer fra andre modeller og der er ingen grund til flovhed
over at man ikke prioriterer en Accord eller Civic højere end
pengepungen.
|
|
|
| Tal
og teknik |
|
Model |
Honda
Jazz 1.4 Comfort |
|
Årgang |
2009 |
|
Pris |
179.000
kroner ekskl. levering og metallak. |
|
Motortype |
4
cylindre, række |
|
Brændstof |
Benzin |
|
Træk |
Forhjulstræk |
|
Slagvolumen |
1.339
ccm |
|
Ydelse |
100
hk ved 6.000 o/min
|
|
Moment |
127
nm ved 4.800 o/min
|
|
Gearkasse |
5
trin manuel |
|
Topfart |
182
km/t |
|
0-100
km/t |
11,4
sekunder |
|
Forbrug
opgivet |
18,5
km/l (blandet kørsel) |
|
Forbrug
målt |
16,6
km/l |
|
Bagagerum |
335
liter |
|
Køreklar
vægt |
1.1149
kg |
|
Total
vægt |
1.555
kg |
|
L/B/H |
390 cm
/169 cm/152 cm |
|
Testperiode |
Februar
2009 |
|
Testvarighed |
7
dage |
|
Testlængde |
560
km |
|
Testvejr |
Overskyet,
sne, slud, regn, -5 til +5 grader |
|
Testområde |
Danmark,
landevej, by, motorvej |
|
Standardudstyr |
Elruder
foran, automatisk klimaanlæg, ratbetjent radio med CD/MP3/WMA, varme i
sæder, centrallås |
|
Konkurrenter |
Opel
Corsa, Ford Fiesta, Ford Fusion, |
|
Garanti |
3
år eller 100.000 km.
12 års garanti mod
rustgennemtæring.
3 års lakgaranti. |
|
Vurdering |
*
* * * * |
|
|
|
|