|
Honda
Accord 2.0 sedan - test
|
04.10.2008
|
| ------------------------------------------------------------------------------------ |
|
Der
er en god og en dårlig nyhed for Honda med deres nye Accord.
Den gode er at bilen er blevet endnu bedre end forgængeren.
Den dårlige er at Honda næppe kan sælge en eneste Legend
efter introduktionen af den nye Accord. Årsagen er, at Accord
kan næsten det samme som Legend og til omtrent en tredjedel
af prisen. |
|
|

Særligt fra siden minder Accord om Lexus. |
|
|
Lexus
for alle pengene
Det er uundgåeligt at bilmodeller på tværs af mærker
kommer til at minde om hinanden. Dels er der nogle ting som
de fleste biler per automatik deler; fire hjul, fire døre,
sidespejle, lygter etc. Dernæst er der det evige kompromis
mellem plads og design, som skal være både aerodynamisk og
moderne. Os
almindelige bilentusiaster kan følge udviklingen på messer
rundt omkring i verden, men hos fabrikanterne studeres
konkurrenterne med lup hver eneste gang de præsenterer en
ny model. Et vist slægtskab mærkerne imellem er således
uundgåeligt og den gode ide eller det flotte design får
sjældent lov at gå upåagtet
hen. Jeg skal ikke kunne vurdere
hvem der kopierer, undskyld inspireres af
hvem, men faktum er at bilerne i den øvre mellemklasse fra
tid til anden har slående lighedstræk. I dette tilfælde
minder Hondas nye Accord temmelig meget om modeller fra
Lexus. Ikke at det generer på nogen måde, for i
testugen var familie og venner enige om at Accord alligevel
formåede at skille sig ud fra mængden på en positiv
måde. |
|
|
Fronten
er meget vellykket med en markant grill og sporty
udseende. |
|
|
Modehvid
Farven var modehvid, og selvom vi tror at det kan blive
svært at sælge lige netop den farve om 2-3 år, så må vi
erkende at lige nu, så holder hvid altså 100%. Specielt
når det er hvidt i en særlig mettallak som virkelig tager
sig godt ud tæt på. Ulempen er at bilen skal være
nyvasket for at tage sig perfekt ud. Og i det danske klima
med regnvejr, sand og grus på vejene, så varer det kun
cirka 20 minutter inden dele af bilen trænger til en tur i
vaskemaskinen igen. Så praktisk er hvid lak ikke på disse
breddegrader.
Komfort på første klasse
Den tidligere Accord var en vellykket bil og alligevel er
det lykkedes ingeniører og designere at rykke bilen en
klasse op. Dørene smækker med den klassiske tunge
pengeskabslyd, sæderne støtter ualmindeligt godt, kabinen
er tyst selv ved høje hastigheder og man føler sig hensat
til en væsentligt dyrere bil. Radioen spiller rigtig godt
og passagerne føler sig også forkælet med rimelig god
benplads og gode sæder. Loftshøjden kunne være bedre og
matcher ikke f.eks. Mondeo. Det er prisen man betaler for
det let skrånende tag. Alligevel føler fire voksne
passagerer sig godt tilpa, også på længere stræk.
Motorvejsfart generer absolut ikke i kabinen, hvor man
ubesværet kan føre samtaler uden at hæve stemmen.
|
|
|
Modehvid
bil parkeret i den grønne skov. |
|
|
Udstyr
Honda har de seneste par år været rigtig gode til at smide
store mængder basisudstyr i deres biler. Således også i den
nye Accord, som vitterligt intet mangler, selv i den mest
skrabede udgave, kaldet Comfort, får man dual zone klima,
fjernbetjent centrallås, varme i forsæder, ratbetjent
CD/MP3/WMA, el-ruder for og
bag, armlæn foran, 6 gear og gearskifteindikator. I den testede
udgave (Elegance) var der tillige automatisk nedblænding af
bakspejl, tågelygter foran, alarm, fartpilot, regnsensor, usb
stik til radio, 17" alufælge, læderrat og
lædergearknop. Prisforskellen er iøvrigt 20.000 kroner
og de penge er givet godt ud.
|
|
|
Læderrat
og overskueligt instrumentpanel; sådan skal det gøres. |
|
|
Veloplagt
motor
Ude foran ligger en 2 liters benzinmotor med 156 hestekræfter
og i vanlig Honda stil, så skal den have en del omdrejninger
for at yde sit optimale. Sådan er det med Hondas
benzinmotorer og det tror vi ikke man skal lave om på. Ellers
må man vælge modellen med diesel. Det skal nævnes at
benzinmotoren findes i en 2.4 liters udgave med 201
hestekræfter, som sikkert vil tiltale en del købere. Den
testede udgave mangler dog hverken saft eller kraft, selvom
den med 1.500 kilo plus passagere har en del at slæbe på.
Det er værd at bemærke at motoren med 156 hestekræfter er
den mindste i programmet. Og det til en pris hvor
konkurrenterne byder på 125 heste eller færre fra 1,6 eller
1,8 liter motorer.
De officielle tal siger 13,8 km/l, men i sagens natur kan man
ikke undgå at lade motoren strække ud, når man kører Honda
og vores 12,2 km/l virker mere realistisk i dagligdagen. Det
placerer den akkurat midt i feltet af benzinmotorer i
mellemklassen. Den er hverken bedre eller værre end
konkurrenterne.
|
|
|

Selv
i sedanudgaven er der masser af plads i bagagerummet.
|
|
|
Klassens
bedste tilbud
Når
vi tager de kritiske briller på, så er der reelt kun en
enkelt ting, som vi ikke var helt begejstrede for; ved høj
fart kunne vi ønske at styretøjet var en anelse strammere.
Lad det være eneste anke ved en ualmindelig dejlig bil, for
der
er ingen tvivl om at Honda melder sig på banen med et
ualmindeligt stærkt kort. Designet er sporty, pladsen er
fornuftig, køreegenskaberne er gode, komforten er høj og
kvaliteten forekommer at være i top. Når man så samtidig
prissætter benzinudgaven med 156 heste til blot 353.600
kroner, ja så har
man en bil som fortjener mange købere. Det er sagt flere
gange tidligere; konkurrencen er benhård, for Mondeo, Passat
og ikke mindst den nye Skoda Superb slås om købernes gunst.
I sidste ende tror vi man vælger en Accord for dens moderne
design, det righoldige udstyr og den store motor. Læg dertil
en absolut rimelig og meget konkurrencedygtig pris og
konklusionen er klar; den nye Accord har fortjent at blive et
hit.
|
|
|
| Tal
og teknik |
|
Model |
Honda
Accord 2.0 Elegance Sedan |
|
Årgang |
2008 |
|
Pris |
353.600
kroner ekskl. levering og metallak. |
|
Motortype |
4
cylindre, række |
|
Brændstof |
Benzin |
|
Træk |
Forhjulstræk |
|
Slagvolumen |
1.997
ccm |
|
Ydelse |
156
hk ved 6.300 o/min
|
|
Moment |
192
nm ved 4.100 o/min
|
|
Gearkasse |
6
trin manuel |
|
Topfart |
215
km/t |
|
0-100
km/t |
9,3
sekunder |
|
Forbrug
opgivet |
13,9
km/l (blandet kørsel) |
|
Forbrug
målt |
12,2
km/l |
|
Bagagerum |
467
liter |
|
Køreklar
vægt |
1.515
kg |
|
Total
vægt |
1.935
kg |
|
L/B/H |
472 cm
/184 cm/144 cm |
|
Testperiode |
September
2008 |
|
Testvarighed |
7
dage |
|
Testlængde |
600
km |
|
Testvejr |
Overskyet,
regn, sol, 8-20 grader |
|
Testområde |
Danmark,
landevej, by, motorvej |
|
Standardudstyr |
Elruder,
bizone klima, ratbetjent radio med CD/MP3/WMA, varme i
sæder, centrallås, |
|
Konkurrenter |
Ford
Mondeo, VW Passat, Toyota Avensis |
|
Garanti |
3
år eller 100.000 km.
12 års garanti mod
rustgennemtæring.
3 års lakgaranti. |
|
Vurdering |
*
* * * * |
|
|
|
|