Bil & Motor

Ny limousineservice i Københavns Lufthavn

Mercedes limousineservice fra Københavns LufthavnTræt af at lande i Københavns Lufthavn og stå i kø sammen med de andre passagerer for at få en taxa ind til byen eller videre til den endelige destination?

Den bekymring fjerner det mellemøstlige luftfartsselskab Emirates når de fra 1. april 2012 tilbyder at hente og bringe danske passagerer i Mercedes-biler. Læs mere

Mclaren Mercedes SLR

Mercedes er ikke just kendt for at lave lynhurtige sportsvogne, men en gang imellem skejer de ud og kræser for alle med hang til fart og dynamik. Da SLR kom til verden som en genfødt sølvpil skete det i samarbejde med McLaren Læs mere

Maybach 62

Har man store ambtioner og lange ben skal man naturligvis have bilen, der matcher. Går man i virkeligt store sko og er man bange for, at der ikke er ordentlig plads på bagsædet af en Maybach 57 kan man vælge storebroderen Maybach 62 Læs mere

Maybach 57 S

Maybach er et af verdens mest prestigefyldte bilmærker og det kan være svært at se fornuften, endsige muligheden i at gøre bilen bedre. Ikke desto mindre har den tyske tuningsspecialist AMG udviklet en særlig version af den mindste Maybach Læs mere

1929 Mercedes-Benz 38/250 SSK

Redaktionen på Bil & Motor dykker ned arkiverne i jagten på verdens dyreste biler nogensinde.

En 1929 Mercedes-Benz 38/250 SSK blev solgt på auktion i september 2004, hvor bilen indbragte $7.443.070 – svarende til knap 47 millioner danske nutidskroner.

Modellen var en hyppig gæst på racerbanen, hvor mange endte deres dage som bilvrag. Der eksisterer formentligt kun 5 eller seks af disse SSK-modeller, hvilket prisniveauet også afspejler.

Fakta
1929 Mercedes-Benz 38/250 SSK
Solgt: Auktion
Tidspunkt: september 2004
Pris ved salg: $7.443.070
Omregnet nutidspris (maj 2009): 46,7 millioner kroner

Mercedes 540 K Special Roadster

Redaktionen på Bil & Motor dykker ned arkiverne i jagten på verdens dyreste biler nogensinde.

Bilens navn er omtrent lige så langt som prisen er høj. En Mercedes 1937 540K Special Roadster blev solgt for £3.905.000 – svarende til knap 33 millioner danske kroner.

Bilen blev solgt på auktion i London i oktober 2007, hvor milliardæren og Formel 1-direktøren Bernie Ecclestone solgte ud af sin private samling af bilklenodier.

Da hammeren faldt for tredje gang lød købesummen på knap 33 millioner kroner. Dermed er Mercedes 540K Special Roadster fra 1937 verdens dyreste Mercedes. Mercedes-fabrikken producerede blot 406 eksemplarer af modellen, og af disse er kun 26 såkaldt Special Roadsters. Bilen blev oprindeligt fremstillet til den europæiske elite lige før Anden Verdenskrig.

Bilen blev solgt som ny i 1937 til den britiske Sir John Chubb, der ved krigens udbrud gemte bilen langt væk, fordi det ikke passede sig for en engelsk gentleman at eje en tyskproduceret bil – uanset hvor flot bilen så end var.

Den anonyme ejer kan nu glæde sig over at have for 33 millioner kroner Mercedes stående i en forhåbentlig opvarmet og tør garage. Og skulle han få lyst til en køretur lader det sig også gøre. I så fald bliver det til lyden af bilens 5,4 liters motor med otte rækkecylindre, der tvangsfodres af kompressor.

Fakta
Mercedes 540K Special Roadster fra 1937
Solgt: Auktion
Tidspunkt: oktober 2007
Pris ved salg: £3.905.000
Omregnet nutidspris (maj 2009): 32,8 millioner kroner

Kleemann GTK

Dansk design kan ikke kun klare sig i modeverdenen, men også i bilbranchen. Det er lidt af en påstand, men der er substans bag ordene når man ser på tegningerne til Kleemanns GTK. Læs mere