Cactus valgt til Årets Bil i Danmark 2015

Årets Bil i Danmark 2015 er netop offentliggjort og det blev en Cactus. Nærmere bestemt var det Citroën C4 Cactus, der kørte med titlen som Årets Bil i Danmark 2015.

Det er de 21 uafhængige motorskribenter fra Motorjournalisternes Klub i Danmark, der gav Citroën C4 Cactus en overbevisende sejr i finalen mod seks andre nominerede biler.

Citroën C4 Cactus fik 148 point mens nummer to, VW Passat fik 87 point.

Årets Bil i Danmark 2015
1. Citroën C4 Cactus 148 point
2. VW Passat 87 point
3. Ford Mondeo 83 point
4. Opel Corsa 71 point
5. Nissan Qashqai 53 point
6. BMW 2-serie Active Tourer 42 point
7. Mercedes-Benz C-klasse 41 point

Det er en bil, der vækker opsigt i gadebilledet. Den banebrydende og veludstyrede bil med aircondition, varme i forsæder, læderrat, ratbetjent radio, fartpilot og hastighedsbegrænser fås fra 169.990 kroner.

cactus