|
BMW
750 Li - test
|
10.08.2009
|
| ------------------------------------------------------------------------------------ |
|
BMW
laver gode biler. Dyre, men gode biler. I den forgangne uge
havde redaktionen lejlighed til at testkøre toppen af
kransekagen på BMWs samlebånd i form af BMW 750 Li. Den
lille tilføjelse i modelnavnet L, er ensbetydende med
ekstra længde og dermed suveræn plads på bagsædet. En
minister værdig. Om ministeren er bilen værdig er så
straks en helt anden sag. |
|
|

Ministerbilen i solskin |
|
|
En
uge som minister
Vi har hørt talen om taburetterne i folketinget, som
diverse ministre fra tid til anden slås om at blive
siddende på. Det
kan vi faktisk godt forstå, for en af de "små"
goder man kan tillade sig som minister er en overdådig
7-serie fra BMW og naturligvis med ekstra benlængde, så
fødderne kan hviles ud, inden det går løs med næste
vælgermøde, ministerrokade eller jagttur.
Da vi henter bilen hos forhandleren, kan vi godt se at den
er større end de fleste andre biler på gaderne. Med en
totallængde på mere end 5,20 meter, kræver det også sit
at finde pladsen i parkeringskælderen, men så er det jo
godt at man som topdirektør eller minister har råd til
chauffør som kan tage af den slags banaliteter og lære
bilen at kende.
Skulle fruen eller andre forvilde sig ud i bilen alene, vil
det sikkert kræve en længere gennemgang af bilens mange
knapper. Her kan man styre alle de sædvanlige funktioner
plus en lang liste af ekstraudstyr. Og når det er en
topmodel man taler om, så kan den i sagens natur proppes
med alt hvad hjertet måtte begære. Det er kun et
spørgsmål om hvornår pengepungen siger stop. |
|
|
En
førerplads som glæder enhver chauffør. |
|
|
XL-motor
BMW har umiddelbart valgt at droppe de ekstravagante
12-cylindrede motorer. Effekten var alligevel ikke
væsentligt højere end "lillebror" med smidigere
V8-muskler, som tilmed var lettere. Det betød reelt, at
bilerne med V12 motor alene blev solgt på prestige, snarere
end forholdet mellem pris/effekt. Man fik ganske enkelt ikke
ret meget mere for pengene i performance ved 4 ekstra
cylindre. Merforbruget i benzin var eksorbitant.
Så
meget desto mere grund til at lade sig "nøjes"
med otte cylindre. Der er kraft og saft nok.
Testmodellen er på 4,4 liter slagvolumen og kombineret med
biturbo leverer den hele 407 hestekræfter. Det er nok til
at ekspedere den lange og tunge limousine til 100 km/t på
blot 5,3 sekunder. Det er formidabelt hurtigt for en bil af
de dimensioner; egenvægten er trods alt 2 tons. Anvendelsen
af to turboladere sørger for at momentet på hele 600 NM er
til rådighedeh fra blot 1.750 o/min. Det betyder reelt at
bilen kan køre i 6. gear fra blot 30-40 km/t og vel at
mærke trække rent. Et tråd på speederen i et hvilket som
helst gear leverer overbevisende power. Kickdown får
bæstet til at brøle og skyde dig mod horisonten meget
hurtigere end dit kørekort har råd til.
|
|
|
Bemærk
den fornemme benplæds. |
|
|
På
første klasse
Man forventer sig meget af en bil i denne klasse; skal det
være bedre skal man op i Rolls Royce eller Bentley. Dette er
standardbilernes superliga, hvor Mercedes stiller op til dans
med S-klasse og Audis bud hedder A8. Skal man være flink er
VW også repræsenteret med deres Phaeton. Men den primære
konkurrent er S-klassen.
Når man køber en bil af denne type til små 2 millioner
kroner, må ens forventninger være store. Det er trods alt
ikke ret mange danskere i dette land, som kan tillade sig
udskrivninger af den slags. Vi benyttede lejligheden til at
testkøre bilen en tur over storebæltsbroen. Vi var to
redaktionsmedlemmer på forsæderne og en enkelt passager på
bagsædet. Der er umådeligt meget plads i den bil - men mest
på bagsædet faktisk. Så vores passager kunne nyde freden og
roen over den tyste kabine med tykke ruder, lækre tæpper og
blødt læder. Der er naturligvis varme i de bagerste sæder
og har man rigeligt med penge, fåes både køling og massage
som ekstraudstyr. Bliver man for genert ved at sidde i en bil
til så mange penge, kan man med et tryk på en knap rulle
solgardinerne op, så man er helt diskret. Så er det kun
chaufføren som kan ses og mon ikke en del af ejerne vil
foretrække det sådan?
|
|
|
Bagenden
er nydelig - bestemt pænere end den forrige 7-serie. |
|
|
Sporty
- hvis man absolut vil...
Bilen er udstyret med en aktiv undervogn og kan justeres i
flere trin; normal - komfort - sport og sport+. I normal mode
opsuges alle ujævnheder fremragende, mens man i komfort-mode
har fornemmelsen af at svæve på et flyvende tæppe; det er
vitterligt ikke ret meget af vejen omkring en, som får lov at
slå igennem til passagerne. Prinsessen på ærten kunne sove
fredeligt med hovedet på det bløde læder og fusserne i de
tykke tæpper eller den lille skammel som er standardudstyr i
den lange version. Den placeres på gulvet og så hviler man
fødderne endnu bedre, mens bilen kløver sig lydløst gennem
autobahn med 200 km/t eller mere.
Vælger man sport eller sport+ mode, så strammes undervognen
mærkbart op og styringen bliver strammere og mere direkte.
Med den voldsomme motor brøler bilen frem mod svingene og
hastighederne trodser naturlovene. Bilen styrer som en
sportsvogn. Næsten, for den kan ikke løbe fra sine to tons
dødvægt og selvom bremserne bider kraftigt, så tager det
bare længere tid at standse så stor en bil. Men det skal
prøves før man tror det; 7-serien kan køre en vis legemsdel
ud af bukserne på langt de fleste GTI-biler herhjemme. Og på
de lange stræk på motorvejen er der ikke nogen bil, som gør
det lige så godt til samme penge. Kørsel er fuldstændig
uansstrengt takket været fartpilot, lækkert automatgear,
navigation, head-up-display der også informerer om aktuelle
fartgrænser (!), vejarbejde, kødannelser og meget
mere.
For elektronik-freaks er her masser at komme efter; foruden
parkeringssensor, bakkamera, avanceret navigation, førnævnte
head-up-display, key-less entry, overdådigt hi-fi anlæg, der
kan spille så bukserne blafrer, el-styring af ruder, sæder,
rat og nakkestøtter (naturligvis med hukommelse), den
avancerede luftaffjedring, disker bilen op med videokameraer i
fronten samt LDWS. Videokameaerne er placeret på siden af
bilens front og er en fantastisk visuel støtte når man skal
manøvrere den meget lange bil ud og ind af snævre p-pladser
eller uoverskuelige vejkrydser. Det virker rigtigt god. LDWS (Lane
Depature Warning System) er et system, der advarer føreren om
utilsigtede vognbaneskift. Det fungerer udmærket i praksis,
men vi ville hellere bruge pengene på en aktiv fartpilot, som
vi har testet før til stor glæde.
|
|
|
Bedre
end de andre
At
sidde i en forlænget 7-serie med den største motor er som at
være i en anden verden. Her er mere luksus, mere motorkraft
og mindre støj. Her er livet aldeles ukompliceret. At bilen
skal koste to millioner kroner er til gengæld fuldstændig
vanvittigt; det kan man trods alt i finanskrisen købe sig en
mellemstor 2-værelses lejlighed i hovedstaden for. Netop
prisen er den afgørende faktor for at det er svært at
vurdere denne bil på almindelige vilkår; den er simpelthen
skudt over målet for 99% af den danske befolkning. Svenskere
eller tyskere har det meget sjovere uden urimelige
afgifter.
Men den dag lottogevinsten kommer ind på redaktionens
bankkonto, snupper vi gerne en forlænget 7-serie til
drømmegaragen.
|
Vores fotograf har taget ekstra mange billeder af den flotte
7-serie.
Klik her for at
se slideshow med mere end 40 fotos af bilen.
|
| Tal
og teknik |
|
Model |
BMW
750 Li |
|
Årgang |
2009 |
|
Pris |
1.895.000
kroner ekskl. levering og metallak. |
|
Motortype |
8
cylindre, v-form |
|
Brændstof |
Benzin,
biturbo |
|
Træk |
Baghjulstræk |
|
Slagvolumen |
4.395
ccm |
|
Ydelse |
407
hk ved 5.500 o/min
|
|
Moment |
600
nm ved 1.750 o/min
|
|
Gearkasse |
6
trin automatisk |
|
Topfart |
250
km/t (elektronisk begrænset) |
|
0-100
km/t |
5,3
sekunder |
|
Forbrug
opgivet |
8,8
km/l (blandet kørsel) |
|
Forbrug
målt |
9,0
km/l |
|
Bagagerum |
-570
liter |
|
Køreklar
vægt |
2.055
kg |
|
Total
vægt |
2.610
kg |
|
L/B/H |
521 cm
/213 cm/147 cm |
|
Testperiode |
April
2009 |
|
Testvarighed |
7
dage |
|
Testlængde |
1.500
km |
|
Testvejr |
Overskyet,
regn, sol, 5-15 grader |
|
Testområde |
Danmark,
landevej, by, motorvej |
|
Standardudstyr |
Elruder,
bizone klima, ratbetjent radio med CD, varme i
sæder, centrallås, læder. Testbilen var desuden udstyret med bl.a.
lædersæder, navigation, keyless entry,
head-up-display, tv/dvd, LDWS. |
|
Konkurrenter |
Lexus
LS, VW Phaeton, Audi A8, Mercedes S-klasse |
|
Garanti |
5
år - 100.000 km.
12 års garanti mod
rustgennemtæring.
3 års lakgaranti. |
|
Vurdering |
*
* * * * |
|
|
|
|